Friluftsbadet

Friluftsbadet er et fantastisk sted med mulighed for at hygge i både vand og på græsset for hele familien.

Nedenfor kan du finde informationer om Hvidovre Friluftsbad. 

Vi har mange forskellige badegæster, som benytter Præstemosen til leg, aktivitet og hygge med venner og familie. Vi vil gerne bevare den gode stemning og sikre, at både gæster og personale får en positiv oplevelse i trygge rammer. Husk derfor at læse vores ordensregler inden du besøger friluftsbadet. Brud på nedenstående ordensregler, kan medføre bortvisning.

Adfærd

  • Livreddernes anvisninger skal til enhver tid følges.
  • Vis hensyn til hinanden og hold en positiv omgangstone
  • Du benytter friluftsbadet på eget ansvar. Pas på dig selv og andre badegæster.
  • Alle regler skal overholdes – spørg personalet, hvis du er i tvivl om reglerne.
  • Husk at rydde op efter dig selv.
  • Mad og drikkevarer i glasemballage må ikke medbringes i friluftsbadet.
  • Hunde er ikke velkomne på anlægget.
  • Det er ikke tilladt at drikke alkohol.
  • Man må kun ryge i den angivne rygezone.

Hygiejneregler

  • Friluftsbadet skal betragtes som en svømmehal, derfor gælder de samme hygiejneregler her, som i en indendørs svømmehal.
  • INGEN adgang til bassinerne uden grundig afvaskning af hår og krop.
  • Du må ikke iføre dig badetøj før grundig afvaskning.
  • Efter toiletbesøg gentages grundig afvaskning uden badetøj
  • Du skal være omklædt til badetøj, hvis du skal i bassinerne.
  • Alle blebørn skal både have neopren-badebukser OG badeble indenunder for at undgå uheld i vandet. Både badeble og neopren-badebukser kan købes i billetsalget.

Baderegler

  • Det er ikke tilladt at skubbe, slås for sjov i eller omkring vandet.
  • Det er ikke tilladt at øve sig i at holde vejret under vandet.
  • Brug af snorkel er kun tilladt ved banesvømning.
  • Hvis du ikke kan svømme, skal du blive, hvor du kan bunde også selvom der benyttes vinger eller korkbælte/vest – dette gælder uanset alder.
  • Det er ikke tilladt at tygge tyggegummi ved ophold i bassinerne.

Børn under og over 7 år

  • Børn under 7 år har kun adgang til friluftsbadet ifølge med voksne.
  • 4 børn under 7 pr. en voksen.
  • Den voksne er ansvarlig for at børnene overholder alle regler omkring afvaskning og brug af badetøj.
  • Børn over 7 år skal benytte det omklædningsrum, der hører til deres eget køn.
  • Børn ml. 0 og 3 år må ikke komme i sauna

Brug af billetter

  • Hvidovre Kommune kører med fælles system til svømmehallerne, det vil sige at alle billetter til svømmehallen kan bruges i Præstemosen, Avedøre Idrætscenter og i Frihedens Idrætscenter.

 Tak fordi du hjælper os med at passe på friluftsbadet